Værdisætning af træer.
Hvad er træet værd og hvad skal min nabo give i erstatning for, at have fældet eller vandaliseret mit træ?
Dette spørgsmål hører vi desværre ret ofte.
SITAS har mange års erfaring i vurdering af træskader og hvad skaden har af betydning for træets livslængde.
Ved hjælp af bl.a. VAT03 som er en formel (udarbejdet af 8 grønne organisationer* samt forskningscentret Skov & Landskab) kan vi beregne en værdi på træet, der kan bruges som erstatning mod den person som har forvoldt skaden. Sigtet med formlen er at opnå en ensartet retspraksis, hvor skaden på træet tilgodeses med erstatninger, der både er rimelige og realistiske.
* udgivet af Dansk Træplejeforening, Danske Anlægsgartnere, Danske Landskabsarkitekter, Det Danske Haveselskab, Have & Landskabsrådet, Praktiserende Landskabsarkitekters Råd, Skov & Landskab, Stads og Kommunegartnerforeningen.